Professionsmaster i pædagogisk psykologisk praksis - for lærere og pædagoger

Indhold

Indholdet i faget er rettet mod at styrke den studerendes viden om, færdigheder i og kompetencer til at skabe fleksible og engagerende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor børn og unge kan opleve sig som ligeværdige deltagere i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Faget bidrager med viden om udviklingspsykologisk og pædagogisk psykologisk teori om børns og unges udviklingsmæssige forudsætninger og deltagelsesbetingelser samt indsigt i børns og unges rettigheder, perspektiver og handlegrunde.

I faget arbejdes der med at anvende psykologisk og pædagogisk teori, inddragelse af børn og unges perspektiver og praksisnære metoder til at kvalificere pædagogiske og didaktiske begrundelser og udvikle nye handlemuligheder, der styrker børn og unges læring, udvikling og meningsfulde deltagelse. Desuden arbejdes der med professionsetiske refleksioner over egen dømmekraft.

Centrale indholdsområder i faget:

• Børn og unges udvikling, forudsætninger og forskellige deltagelsesbetingelser
• Inddragelse af børn og unges perspektiver
• Børn og unges rettigheder og medindflydelse i institutionelle kontekster
• Professionel dømmekraft og professionsetik.

ECTS-omfang

Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser udgør 10 ECTS.

Læringsmål:

Viden

Den studerende har viden om:

• centrale pædagogisk psykologiske teorier og forskellige subjektforståelser, der belyser børns og unges perspektiver, udvikling, forudsætninger og deltagelsesbetingelser i praksis
• relationer, emotioner og følelsers betydning for børn og unges deltagelse i fællesskaber
• juridisk grundlag for børns og unges rettigheder og medindflydelse i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Færdigheder

Den studerende har færdigheder i at:

• udvælge og anvende pædagogisk psykologiske teorier og metoder refleksivt og kritisk i forhold til praksisnære problemstillinger i arbejdet med børn og unges udvikling og deltagelse
• undersøge børns og unges handlegrunde systematisk med henblik på at kunne anvende denne viden til at skabe udviklings- og deltagelsesbetingelser, der understøtter børns og unges rettigheder og perspektiver
• indgå i og facilitere professionsetiske refleksioner og drøftelser om egen og fagfællers rolle i praksis.

Kompetencer

Den studerende har kompetencer til:

• selvstændigt og i samarbejde at inddrage pædagogisk psykologisk forsknings-, udviklings- og praksisviden til udvikling af praksis, der fremmer børns og unges trivsel
• selvstændigt og i samarbejde at analysere, vurdere, integrere og inddrage børns og unges perspektiver i udvikling af forandringsskabende indsatser
• selvstændig og i samarbejde at analysere og udvikle relationer og sociale fællesskaber, der fremmer børns og unges udvikling og deltagelse.

Prøve

Prøven for Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser findes beskrevet i den institutionelle del af studieordningen.

Indhold

Indholdet i faget er rettet mod at styrke den studerendes viden om, færdigheder i og kompetencer til at kunne undersøge, analysere og udvikle børn og unges fællesskaber i skole, dag- og fritidstilbud.

Faget bidrager med viden om fællesskaber som dynamiske, processuelle og socialt situerede praksisser, der har afgørende betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. Fagets indhold er baseret på socialpsykologi og pædagogisk psykologi og retter sig mod at kunne forstå, undersøge og udvikle sociale samspil og dynamikker i praksis.

I faget arbejder den studerende med at anvende sin viden om fællesskaber til at foretage situerede undersøgelser og udvikle praksisnære handlemuligheder, der styrker og udvikler inkluderende fællesskaber.

Centrale indholdsområder i faget:

• Fællesskaber og fællesskabende praksis
• In- og eksklusionsprocesser
• Sociale dynamikker og normer i grupper
• Mobning

ECTS-omfang

Udvikling af fællesskaber og praksis har et omfang på 10 ECTS-point.

Læringsmål for Udvikling af fællesskaber og praksis:

Viden

Den studerende har viden om:

• centrale teorier og begreber om fællesskabers dynamiske, processuelle og socialt situerede karakter
• socialpsykologiske mekanismer og gruppedynamikker, herunder in- og eksklusionsprocesser
• fællesskaber og gruppers betydning for børns og unges deltagelsesmuligheder, læring og trivsel
• mobning som gruppefænomen herunder årsager, konsekvenser, forebyggelse og håndtering.

Færdigheder

Den studerende har færdigheder i at:

• afdække, analysere og vurdere sociale dynamikker i børn og unges fællesskaber
• udvikle, kvalificere og gennemføre pædagogiske handlinger og fællesskabende aktiviteter baseret på analyser af praksis
• involvere børn og unge i udvikling og styrkelse af sociale og faglige fællesskaber.

Kompetencer

Den studerende har kompetencer til:

• selvstændigt og i samarbejde at identificere, udforske og analysere sociale samspil og dynamikker i fællesskaber og gennemføre forebyggende og forandringsskabende indsatser
• selvstændigt og i samarbejde at anvende forsknings-, udviklings- og praksisviden i kvalificering af fællesskabende praksisser
• selvstændigt og i samarbejde at justere og udvikle pædagogiske og didaktiske aktiviteter, der udvider betingelserne for børn og unges deltagelse i fællesskaber.

Prøve

Prøven for Udvikling af fællesskaber og praksis findes beskrevet i den institutionelle del af studieordningen.

Indhold

Indholdet i faget er rettet mod at styrke den studerendes viden om, færdigheder i og kompetencer til at analysere og reflektere over, deltage i og udvikle samarbejde både inden for en profession og på tværs af professioner i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Faget bidrager med indsigter i forskellige samarbejdspraksisser og deres betydninger for, hvordan børn og unge kan indgå i fællesskaber i pædagogiske sammenhænge.

I faget arbejdes der med praksisnære tilgange, som retter sig mod at udvikle og styrke de organisatoriske rammer i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, der fremmer børn og unges trivsel, læring og deltagelsesmuligheder. Der arbejdes med mono- og tværprofessionelt samarbejde og praksisnær sparring og vejledning som samarbejdsformer rettet mod udvikling af praksis. Gennem analyser og kritisk refleksion over konkrete samarbejdssituationer styrker den studerende sin professionsfaglige dømmekraft og kompetence til at koble relevant viden med udvikling af handlemuligheder i praksis.

Faget understøtter den studerendes kompetencer til at forholde sig til samarbejde som et socialt, organisatorisk og kommunikativt fænomen, hvor forskellige perspektiver (professionelle, børn, unge og forældre) indgår i undersøgelses- og udviklingsprocesser.

Centrale indholdsområder i faget:

• Tværprofessionelt samarbejde​
• Kollegialt samarbejde​
• Samarbejde med forældre/hjem​
• Praksisnær sparring, vejledning og samarbejde om udvikling af praksis.

ECTS-omfang

Samarbejde og praksisnær vejledning har et omfang på 10 ECTS-point.

Læringsmål for Samarbejde og praksisnær vejledning

Viden

Den studerende har viden om:

• centrale teorier, begreber og organiseringer af samarbejde og herunder praksisnær vejledning i dagtilbud, skole og fritidstilbud
• forskningsbaserede og udviklingsorienterede tilgange til undersøgelse og udvikling af samarbejdspraksisser
• inddragelse af børns, unges, forældres og professionelles perspektiver i samarbejdet om udvikling af praksis med henblik på at styrke børn og unges deltagelsesmuligheder.

Færdigheder

Den studerende har færdigheder i at:

• analysere, reflektere over og udvikle samarbejdsprocesser i og på tværs af professioner med afsæt i praksis- og forskningsbaseret viden
• planlægge, igangsætte og justere praksisnære udviklingsforløb, der styrker børns og unges deltagelsesmuligheder og fællesskaber samt at facilitere praksisnær vejledning og kollegiale lærings- og udviklingsprocesser
• inddrage børn, unge og forældre i samarbejde om udvikling af praksis.

Kompetencer

Den studerende har kompetencer til:

• selvstændigt og i samarbejde at udvikle, kvalificere og facilitere, samarbejdsprocesser, der undersøger og udvikler praksis
• at anvende relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i samarbejdsprocesser
• at facilitere praksisnær sparring og vejledning i samarbejdsprocesser med fokus på at styrke børns og unges trivsel, læring og deltagelsesmuligheder.

Prøve

Prøven for Samarbejde og praksisnær vejledning findes beskrevet i den institutionelle del af studieordningen.

Indhold

Indholdet i faget er rettet imod at styrke den studerendes metodiske kompetencer til at planlægge og gennemføre og kritisk vurdere empiriske undersøgelser i pædagogiske og didaktiske kontekster. Faget kvalificerer den studerende til at anvende forskellige empiriske undersøgelsesmetoder inden for de fagområder, uddannelsen retter sig mod og til at forholde sig etisk og refleksivt til undersøgelser, der involverer børn, unge og professionelle i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

ECTS-omfang

Metode, etik og empiriske undersøgelser har et omfang på 10 ECTS-point.

Læringsmål for Metode, etik og empiriske undersøgelser

Viden

Den studerende har viden om:

• kvalitative og kvantitative metoder til empiriske undersøgelser af pædagogisk psykologiske praksisser
• design af udviklings- og forskningsindsatser med kritisk refleksion over valget af konkrete tilgange og metoder
• etiske kodekser, dilemmaer og forholdemåder i undersøgelser blandt børn, unge og professionelle i dagtilbud, skole og fritidstilbud
• forskellige videnstyper og deres anvendelsesmuligheder i professionernes praksis.

Færdigheder

Den studerende færdigheder i at:

• vurdere en given videnskildes metodiske udgangspunkt og dens anvendelighed og overførbarhed i professionel praksis
• udvælge kontekstrelevante undersøgelsesmetoder og planlægge, gennemføre og evaluere data- og empiriindsamling hermed
• reflektere over god undersøgelsesetik og egen rolle som undersøger i relation til børn, unge, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.

Kompetencer

Den studerende har kompetencer til:

• på et metodologisk reflekteret grundlag at indsamle, analysere og vurdere empiriske data om pædagogisk praksis
• at anvende empiriske undersøgelser i kombination med forsknings-, udviklings- og praksisviden til at analysere, udvikle og kvalificere pædagogisk praksis
• kritisk at vurdere empiriske undersøgelsesmetoder med fokus på metodologiske og etiske aspekter og dilemmaer
• formidle og diskutere relevant forsknings-, udviklings- og praksisviden med andre professionelle, børn, unge og forældre.

Prøve

Prøven for Metode, etik og empiriske undersøgelser findes beskrevet i den institutionelle del af studieordningen.

Indhold

Indholdet i faget er rettet mod at styrke og understøtte den studerendes mulighed for at anvende og videreudvikle den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er opnået gennem uddannelsens øvrige fag, i konkrete praksisser i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

De studerende arbejder med en selvvalgt problemstilling fra praksis, hvor de – i samarbejde med børn, unge og andre relevante aktører – undersøger, afprøver og reflekterer over metoder og tilgange med henblik på at udvikle bud på professionelle handlemuligheder, der kan bidrage til kvalificering af praksis.

Faget styrker den studerendes kompetencer til at koble relevant viden med professionel dømmekraft i arbejdet med at undersøge, kvalificere og udvikle praksis.

ECTS-omfang

Det praksisrettede element har et omfang på 10 ECTS-point.

Læringsmål for det praksisrettede element

Viden

Den studerende har viden om:

• centrale delprocesser i praksisudvikling, herunder identifikation af problemstillinger, planlægning, undersøgelse, afprøvning og evaluering med teoretisk forankring i pædagogisk psykologi
• metoder og tilgange til at arbejde undersøgende, udviklingsorienteret og evaluerende i faglige og tværfaglige samarbejder
• anvendelse af empirisk viden som grundlag for kritisk refleksion og kvalificering af pædagogisk og didaktisk praksis.

Færdigheder

Den studerende har færdigheder i:

• identificere og formulere relevante pædagogisk psykologiske problemstillinger i praksis i samarbejde med børn, unge og/eller andre relevante aktører
• udvikle og afprøve kvalificerede bud på handlemuligheder i praksis i et projekt baseret på forsknings-, udviklings- og praksisviden
• vurdere og udvikle tilgange, samarbejdsformer og etiske forholdemåder i arbejdet med praksisudvikling
• at formidle erfaringer, analyser og resultater af det praksisrettede element på et teoretisk og metodologisk reflekteret grundlag.

Kompetencer

Den studerende har kompetencer til:

• selvstændigt og i samarbejde med andre at tilrettelægge, gennemføre og evaluere praksisudviklende processer
• at integrere empirisk og forskningsbaseret viden i arbejdet med at skabe nye forståelser og udvikling i pædagogisk og didaktisk praksis
• at reflektere over og vurdere praksisnære udviklingsforløb med fokus på professionsfaglige og organisatoriske perspektiver.

Prøve

Prøven for Praksisrettet element findes beskrevet i den institutionelle del af studieordningen.

Klik på fagets titel for at se al information om faget.

Viden

Den studerende har viden om:

• centrale teoriers anvendelse til at undersøge og udvikle pædagogisk psykologisk praksis, samt kritisk at vurdere og kombinere teorier og metoder i lyset af konkrete problemstillinger og kontekster
• undersøgelsesmetoder til udforskning af praksis, herunder betydningen af metodologiske valg i relation til udvalgte problemstillinger
• etiske aspekter ved pædagogisk psykologisk undersøgelse og udvikling af praksis.

Færdigheder

Den studerende har færdigheder i at:

• formulere en relevant og praksisnær problemstilling inden for dagtilbud-, skole- eller fritidstilbudsområdet
• begrunde og anvende relevante metoder til undersøgelse og analyse af praksis
• kritisk analysere og diskutere pædagogisk psykologiske teorier, empiriske undersøgelser og praksisudvikling
• formidle teori, analyser og handlemuligheder til professionelle i praksis på en måde der understøtter læring, udvikling og forandring i praksis.

Kompetencer

Den studerende har kompetencer til:

• selvstændigt og i samarbejde at gennemføre og evaluere en praksisnær undersøgelse, der bidrager til nye perspektiver og handlemuligheder
• at vurdere og anvende forsknings-, udviklings- og praksisviden til at kvalificere handlemuligheder i praksis
• at reflektere kritisk over egen proces, metodiske valg og analysernes anvendelighed og overførbarhed i praksis.

Prøve

Prøven for Professionsmasteropgaven findes beskrevet i den institutionelle del af studieordningen.

Merit betyder, at den studerende fritages for en del af uddannelsen samt den tilhørende eksamen. Ved tildeling af merit tilstræbes desuden, at der sker en tidsmæssig afkortning af uddannelsen.  

I forbindelse med tildeling af merit anses et uddannelseselement for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den uddannelse, hvor uddannelseselementet blev gennemført. 

Den studerende kan indgive en evt. klage over et afslag på merit til Kvalifikationsnævnet inden for en frist på fire uger, efter afgørelsen blev meddelt klageren. 

Nærmere regler om merit findes i LEP-bekendtgørelsen og Eksamensbekendtgørelsen. 

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. 

Den studerende har pligt til at oplyse institutionen om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. 

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller efter reglerne i denne studieordning merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering.

En studerende, der ønsker at gennemføre en del af sin uddannelse ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, skal ansøge hjeminstitutionen om forhåndsmerit. 

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. 

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 75 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt, så den normalt kan gennemføres på 12 måneder.  
 
Uddannelsen består af:  

• Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point 

• Praksisrettet element med et samlet omfang på 10 ECTS-point  

• Afsluttende opgave med et samlet omfang på 15 ECTS-point.  

Uddannelsen indeholder ingen valgfag.

Uddannelsen udbydes på dansk. I uddannelsen kan der udover tekster på dansk indgå tekster på svensk, norsk og engelsk.

Der er ikke defineret overordnede retningslinjer for differentieret undervisning på uddannelsen.

Studieservice tilmelder de studerende til undervisning og eksamen i uddannelsens obligatoriske fag, med udgangspunkt i den uddannelsesopbygning, som er beskrevet i denne studieordning.

Det er ikke muligt at afmelde undervisning og eksamen. Det gælder dog ikke ved dokumenteret sygdom, orlov og barsel og hvis den studerende er eliteidrætsudøver og har fået dispensation til at blive afmeldt eksamen.  

Københavns Professionshøjskole kan desuden dispensere til at afmelde undervisning og eksamen begrundet i usædvanlige forhold.  

Uddannelsen indeholder ingen valgfag.

Som standard fordeles de studerende vilkårligt på hold.

Uddannelsen indeholder ikke et mobilitetsvindue. 

Den studerende tilmeldes automatisk til reeksamen (2. og 3. prøveforsøg), når den pågældende eksamen ikke er bestået. 

Studerende, der har været forhindret i at gennemføre en eksamen eller prøve grundet f.eks. dokumenteret sygdom eller anden dokumenteret årsag, skal have mulighed for at aflægge ny eksamen eller prøve snarest muligt.  

Reeksamen eller omprøven ligger i samme eksamenstermin i umiddelbar forlængelse af den ordinære eksamen eller prøve eller senest sammen med den næste ordinære eksamen eller prøve.  

Er eksamen eller prøven placeret i sidste eksamenstermin, f.eks. den afsluttende opgave, projekt eller eksamen, skal prøven eller eksamen ligge i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  

Prøver aflægges på det sprog som undervisningen er foregået på. Det betyder, at den studerende eksamineres på dansk, medmindre andet er angivet for den enkelte prøve.   

Prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk.   

Det er ikke tilladt at udgive en andens arbejde (tekster, ideer eller produkter) for sit eget. Anvendelse af andres arbejde må kun ske med tydelig angivelse af kilden ved anvendelse af kildehenvisning og citationstegn. Dette indebærer, at der ikke må samarbejdes under prøver, der er individuelle. 

Ved brug af digitale hjælpemidler, herunder generative AI-værktøjer, gælder de samme principper: Hvis sådanne værktøjer anvendes i arbejdet med en opgave, skal det ske på en måde, der ikke indebærer vildledning om opgavens ophav.  

Brug af egne tidligere bedømte eksamensbesvarelser skal ske med kildeangivelse og brug af citationstegn ved direkte citater fra eksamensbesvarelsen. Tilsvarende gælder ved brug af medstuderendes eksamensbesvarelser. De skal kildeangives på samme måde som alle øvrige kilder, der bruges i besvarelsen.  

Alle skriftlige opgaver skal have et redeligt indhold. Det betyder f.eks. at en skriftlig opgave vil blive afvist, hvis den indeholder plagiat eller på anden vis ikke har et redeligt indhold.  

Se mere i forhold til definition af og vejledning om procedure vedr. plagiat (eksamenssnyd) på Københavns Professionshøjskoles intranet. 

Hvis der under eller efter en eksamen eller prøve opstår formodning om, at en studerende har udgivet en andens arbejde for sit eget, skal det indberettes til Københavns Professionshøjskole. Tilsvarende gælder hvis en studerende har anvendt sit eget tidligere bedømte arbejde uden henvisning. Hvis formodningen bliver bekræftet efter en undersøgelse af sagen, og hvis handlingen har fået eller ville kunne få konsekvenser for bedømmelsen, skal den studerende bortvises fra eksamen eller prøven.  

Uredelighed i skriftlige afleveringer (opgaver), der er en forudsætning for deltagelse i eksamen, vil medføre at opgaven ikke kan godkendes, og man ikke kan indstilles til eksamen. Dvs. man bruger et prøveforsøg.  

Der kan ske bortvisning fra en eksamen, hvis det konstateres, at der er snyd eller udvises forstyrrende adfærd under prøven. Der kan i øvrigt gives en skriftlig advarsel. I gentagelsestilfælde eller under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises midlertidigt eller permanent fra Københavns Professionshøjskole.  

Vejledning om proceduren ved mistanke om eksamenssnyd findes på Københavns Professionshøjskoles intranet.  

Ved bedømmelse af den afsluttende eksamen, skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Københavns Professionshøjskole kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.  

Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre opgaver og prøver, hvilket vil fremgå af eksamensbeskrivelsen i Fagkataloget.  

Det er angivet i eksamensbeskrivelsen for det enkelte fagelement, om en eksamen er med eller uden hjælpemidler. Sprogordbøger kan altid benyttes, selv om eksamen i øvrigt er uden hjælpemidler. 

Medmindre andet fremgår af eksamensbeskrivelsen, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. 

Der kan tilbydes studerende med f.eks. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse særlige vilkår når det vurderes, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Tilsvarende gælder for studerende med andet modersmål end dansk. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau. For at være berettiget til særlige prøvevilkår skal der foreligge relevant dokumentation herfor.  

I forbindelse med undervisningen kan der i visse fag stilles krav om, at den studerende deltager i obligatoriske aktiviteter. Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstilles til og deltage i den afsluttende prøve i faget, at de fastsatte forudsætningskrav er afleveret eller udført. En blank eller irrelevant aflevering eller udførelse tæller ikke som deltagelse i den obligatoriske aktivitet. 

Forudsætningskravene er beskrevet under den enkelte eksamen i Fagkataloget og kan f.eks. bestå i:  

• Studieprodukter i form af f.eks. skriftlige opgaver, plancher, podcast, videoer, osv.   

• Aktiv deltagelse, i form af oplæg i undervisningen, deltagelse i praksisaktiviteter eller udflugter, osv.  

• Mødepligt  

Hvis mødepligt er angivet som et forudsætningskrav for at deltage i den pågældende eksamen, vil det fremgå i Fagkataloget, hvordan den studerende kan afhjælpe manglende mødepligt inden første eksamensforsøg.  

Manglende opfyldelse af forudsætningskrav medfører, at den studerende ikke indstilles til prøve og har brugt et prøveforsøg.  

Studerende, der har brugt et eksamensforsøg på grund af manglende opfyldelse af forudsætningskrav, vil få mulighed for at afhjælpe inden omprøve/reeksamen.  

Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmål for prøven eller eksamen, medmindre andet er angivet i Fagkataloget.  

I eksamensbeskrivelsen for den enkelte eksamen er det angivet, hvor mange sider/antal anslag opgavebesvarelsen højst må bestå af.  

Følgende bestemmelser gælder desuden for skriftlige produkter: 

Omfang og antal anslag
En normalside er 2.400 tegn inklusive mellemrum 

Hvis det kun er antal sider, som fremgår af eksamensbeskrivelsen, findes antal anslag ved at gange antal sider med 2.400 anslag. Fx er det maksimale antal anslag for en 12-siders opgave: 12 x 2.400 = 28.800 anslag. 

Følgende tæller med i opgørelsen over opgavens omfang: 

• Tekstsider 

• Evt. supplerende billedtekster 

• Noter (alle typer)  

Følgende tæller ikke med i opgørelsen over opgavens omfang: 

• Forside 

• Resumé 

• Indholdsfortegnelse 

• Litteraturliste 

• Bilag 

• Tabeller  

• Figurer  

• Sidehoved, sidefod og sidetal 

Hvis opgavens omfang/antal anslag overstiger det maksimalt tilladte, kan opgaven afvises. Hvis opgaven afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg. 

Skrifttype og størrelse 
Anvend altid en letlæselig skrifttype, minimum skriftstørrelse 11. 

Forside 
Forsiden til en skriftlig opgave skal som minimum indeholde følgende (gælder ikke ved anonyme opgaver):  

• Navn 

• Studienummer 

• Titel på opgave 

• Måned og årstal 

• Uddannelse 

• Vejleders navn 

• Antal anslag 

Der kan klages over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen af eksaminer og delprøver. 

Klager over studiestartsprøven kan indgives til uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er blevet meddelt.   

Faglige spørgsmål ved institutionens afgørelse over studiestartsprøven kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.  

Retlige spørgsmål ved institutionens afgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Københavns Professionshøjskole kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Københavns Professionshøjskole og de regler i studieordningen, der er fastsat i samarbejde med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.  

Vejledning om, hvordan man søger om dispensation, findes på Københavns Professionshøjskoles intranet.